Sveriges håndboldherrer har vundet mange titler gennem tiderne. Men de er ikke, hvad de har været. Fredag led svenskerne deres tredje nederlag i gruppe C , denne gang mod Tyskland.
Første halvleg blev et sandt målorgie, der endte med en 21-17 føring til tyskerne. Og selvom Sverige formåede at komme på 27-27 i anden halvleg, var det Tyskland, der trak det længste strå og vandt kampen 30-29
Dermed er svenskerne færdige ved dette års EM i Østrig
Topkampen i gruppe D mellem Frankrig og Spanien blev ikke lige så målrig, som kampen mellem Sverige og Tyskland. Men der var ikke skortet på dramatikken. Kampen endte 24-24.
Begge hold var dog sikret avancement fra gruppen inden kampen, men de franske OL- og verdensmestre skulle vinde for at overtage Spaniens førsteplads og tage de fleste point med til mellemrunden fra gruppe D.