Vi har ikke taget fejl, men vi er blevet klogere.
Sådan lyder erkendelsen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), efter at hun onsdag har præsenteret et udspil til omfattende ændringer af den ti år gamle gymnasieuddannelse.
En uddannelse, der dengang den var ny og en reform, ellers blev rost i høje toner af ministeren, der førte den frem, Ellen Tranes partifælle, nuværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V).
- Jeg er kisteglad for forliget, lød det blandt andet fra den daværende undervisningsminister.
Ellen Trane Nørby afviser, at hendes parti tog fejl dengang, da det blandt andet blev besluttet at indføre et stort antal forskellige studieretninger, hvor eleverne tidligere blot skulle vælge mellem en matematisk eller en sproglig eksamen.
- Men vi er blevet klogere de seneste ti år i forhold til, hvordan de unge har oplevet at studieretningerne i stedet for at være et katalog af muligheder blev en labyrint, hvor mange for vild. Derfor vil vi gøre det mere enkelt, siger ministeren.
-Den faglige tyngde i studieretningerne skal åbne flere døre til de videregående uddannelser, blandt andet ved at indføre matematik på B-niveau på de fleste retninger, så eleverne ikke skal supplere i så stort omfang, som man gør i dag, forklarer hun.
Regeringen vil også lade gymnasieeleverne vente med at vælge deres specifikke studieretning til efter, de er startet. Og så vil den af med forløbet Almen Studieforberedelse, der mærkværdigt nok forkortes AT.
- Vi vil afskaffe AT, fordi vi med ti års erfaring nu kan se, at det er en meget rigid måde, og det tager tid fra den faglige fordybelse, siger Ellen Trane Nørby.
Planen er, at den nye gymnasiereform skal ses efter i sømmene i 2021 for at sikre, at den lever op til de politiske hensigter. Reformen skal desuden følges af en gruppe af de centrale parter på gymnasieområdet.
/ritzau/