Åbningstilbud, pindemadder og smilene ansigter.
Men under den polerende overfalde i den nyåbnede Elgiganten i Glostrup er virkeligheden anderledes alvorlig.
Medarbejderne i den nye Elgiganten i Glostrup må nemlig ikke lave overenskomst med HK Handel, har forhandleren af computere og køleskabe bestemt.
Og det fik i går fagforeningen til at aktionere mod forretningen på Roskildevej på åbningsdagen.
Men varehusets chef smed hurtigt de aktionerende væk fra den lange kø af ventende kunder.
"Venligt men bestemt fik vi at vide af varehuschef Magnus Granqvist, at vi ikke var velkomne til at være på Elgigantens grund, så vi har dagen igennem gået pænt uden om den store bygning og parkeret i passende afstand. Varehuschefen mente også, at fortovet var en del af grunden, men den opfattelse ændrede han dog," fortæller Lena Jeppesen, fra HK Handel Hovedstaden, til HK Handels hjemmeside.
Ifølge HK har Elgiganten forhindret fagforeningen i at komme i kontakt med de ansatte.
Gruppen af fagforeningsfolk uddelte flyere til de handlende, for at gøre opmærksom på det de anser som uacceptable ansættelsesforhold.