Når nogle gymnasieelever rækker hånden op i timen, er det ikke nødvendigvis med ønsket om at fordybe sig i faget, men i stedet i bestræbelsen efter at få en højere karakter.
Sådan lyder det fra formanden for Danske Gymnsieelevers Sammenslutning, Malte Saurland-Paulsen.
- Man hører om elever, der rækker fingeren op, fordi de gerne vil have en høj karakter, og ikke fordi de gerne vil fordybe sig fagligt, siger han.
- Man har et højt pres for at komme ind på en videregående uddannelse. Der er kommet skifte i den måde, man går i skole på. Det bliver meget mere udenadslære en reel faglig fordybelse.
Han nikker genkendende til billedet i en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning, Cefu, på Aalborg Universitet, som Jyllands-Posten skriver i avisen mandag.
Rapporten viser, at når eleverne stræber efter topkarakterer i de fleste fag, så indfrir de ikke deres potentiale og bliver så dygtige som muligt.
På baggrund af rapporten anbefaler Cefu, at nedsætte en kommission til at kigge på karaktersystemet.
For eksempel kan karakterskalaen udvides, så der er flere midterkarakterer. Den nuværende skala er nemlig rigtig dårlig som læringsinstrument, lyder det.
Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er dog ikke sikker på, at en ændring af karaktersystemet er en god idé.
- Man skal være meget varsom, fordi det ikke nødvendigvis løser problemet, siger han, men peger dog på, at det vil kunne løse en del af karakterræset:
- Det vil i hvert fald nedbryde det, hvor der er en større spændvidde mellem 7 og 10 end mellem 10 og 12. Den forskel betyder, at man fokuserer mere på at hæve sin karakter fra 7 til 10 end 10 til 12, da det har større betydning for snittet, siger han.
Rapporten foreslår en række andre tiltag. Eksempelvis at karakterernes betydning for optag på videregående uddannelser mindskes, ligesom at lærerne i højere grad tale præstationskulturen ned.
- Det er en rigtig god idé, siger han og tilføjer:
- En faglig vurdering fra læreren viser i langt højere grad, hvad eleven kan, end en karakter.
/ritzau/