Et bredt flertal i Folketinget har aftalt at skære i elafgiften i sidste kvartal i 2022 og i 2023.
Det fremgår af en politisk aftale, der er blevet præsenteret fredag.
Den midlertidigt lavere elafgift ventes samlet set at koste staten indtægter for 475 millioner. Den er en del af en større aftale om kompensation til borgere for de stigende priser.
Afgiften lempes, så den i de sidste tre måneder er fire øre lavere per kilowatt-time. I 2023 vil elafgiften være 4,3 øre lavere per kilowatt-timen, end den havde været foruden aftalen.
Dermed vil elafgiften i slutningen af 2022 lyde på 72,3 øre kilowatt-timen og i 2023 på 68,8 øre kilowatt-timen.
I forvejen har politikerne tilbage i 2018 aftalt, at elafgiften skal sænkes frem mod 2025.
Før fredagens aftale var det planen, at afgiften skulle falde fra 76,3 øre per kilowatt-timen i 2022 til 63,9 øre per kilowatt-timen i 2025.
Aftalen om den midlertidige sænkelse i 2023 betyder faktisk, at elafgiften i 2023 vil være lavere end det planlagte niveau i 2024. Så ved årsskiftet fra 2023 til 2024 står afgiften nu til at stige.
Den midlertidigt lavere elafgift er en del af en større aftale.
I fredagens aftale har et bredt flertal aftalt at hæve, hvor meget man kan få i fradrag for at være i beskæftigelse samt at give 5000 kroner skattefrit til modtagere af ældrechecken.
Samlet set skyder aftalen 3,1 milliarder kroner ud til borgerne.
Bag aftalen står regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten samt Venstre og Konservative.
I aftaleteksten peges der på, at det er stigende energipriser, der er årsagen til, at borgerne skal kompenseres.
Afgiftens midlertidige sænkelse er populært hos erhvervslivet - blandt andet hos Dansk Erhverv.
- En lempet elafgift betyder, at både forbrugere og virksomheder får et incitament til at skifte til grøn strøm, siger direktør Brian Mikkelsen.
Argumentet er, at jo billigere det er at bruge strøm, desto flere vil skifte fra andre energikilder, som måske har en højere udledning af CO2.
/ritzau/