Filippinske au pair-piger, ukrainske landbrugsmedhjælpere og pakistanere, der arbejder på restauranter.

De er nogle af de udenlandske arbejdere, der tjener under 10.000 kroner om måneden i Danmark. Men de er ikke de enste. Også rumænere og bulgarere varetager job, der typisk sikrer dem mellem 9.000 og 14.000 kroner om måneden før skat.

Til sammenligning kan en britisk ekspert, som hyres ind af off shore-industrien i Nordsøen, forvente en månedsløn, der i snit ligger omkring 70.000 kroner - mens indiske it-folk i Danmark typisk får 36.000 kroner.

De gigantiske lønforskelle kortlægges i en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget blandt mere end 15.000 udlændinge, der midlertidigt arbejdede i Danmark i 2011.

Læs også:

Fabrik flytter hjem: To jyder gør fem polakkers arbejde

»Der er firmaer, som går benhårdt efter at give så lav en løn som muligt, og der er midlertidige arbejdere, som er klar til at arbejde for en rigtig lav løn,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Kortlægningen viser, at der i Danmark eksisterer en form for daglejer-jobmarked, hvor udlændinge tager - ofte dårligt betalt - arbejde i kortere perioder, inden de søger videre til det næste job.

Ifølge Jonas Schytz Juul er der især to brancher, som hyrer de udlændinge, der er i Danmark mindre end et år:

»De virksomheder, som særligt benytter sig af midlertidig arbejdskraft, er inden for landbruget samt handel og service, blandt andet på pizzabarer,« siger han og fortsætter:

»Nogle af dem får så lav en løn, at det kan være svært at opretholde en tilværelse her med det omkostningsniveau, vi har i Danmark.« Jonas Schytz Juul vurderer, at det formentlig også er derfor, personerne hurtigt rejser igen.

Læs også:

Tømrermester i chok før TV 2-program: Jeg blev ført bag lyset

Notatet fra AE afdækker kun den 'hvide' del af udlændinges arbejdsmarked i Danmark. Det vil sige, at kun indkomster til personer, der har haft et cpr-nummer i Danmark og har betalt skat her, indgår i statistikken.

»Der vil være nogle, som får mindre end det her. Det grå arbejdsmarked er ikke med, og folk, der er her illegalt, vil typisk få endnu lavere løn,« vurderer Jonas Schytz Juul.

I de industrialiserede lande har der i en årrække været en stigning i midlertidige ansættelser i forhold til fastansættelser, vurderer professor Peter Hasle, Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han påpeger, at virksomhederne har benyttet sig af fleksible medarbejdere, der kun får løn for netop det antal timer, arbejdsgiveren har behov for.

Læs også:

Tømrer-mester: Derfor drak vi i TV 2-program

»Ofte resulterer det i forringede vilkår i forhold til løn, ansættelsessikkerhed, arbejdstider og arbejdsmiljø,« oplyser Peter Hasle i en mail.

Professoren mener, vi vil se flere midlertidigt ansatte udlændinge i fremtiden.

»Hidtil har Danmark haft en relativt lille andel af den slags arbejde sammenlignet med de fleste andre industrialiserede lande - blandt andet på grund af en bred overenskomstdækning og høj organisationsgrad. Men tilgangen af meget billig arbejdskraft risikerer at øge denne andel, fordi arbejdsgivere i visse brancher begynder at konkurrere på disse vilkår. Det er samtidig brancher, som er dårligt organiserede og dårligt dækket af overenskomster, eksempelvis hotel og restauration,« vurderer Peter Hasle.

Ifølge AE-notatet er der dog en klar tendens til, at udlændinge, der arbejder i Danmark i længere tid, får en højere løn end de, der kun er her midlertidigt.

Kilde: Ugebrevet A4