Det er passende at opkalde den 49-årige belgier Stefaan Engels efter Dustin Hoffman-filmen 'Marathonmanden'.
For det er marathon, der fylder al Engels tid, og gennem 365 dage har han gennemført 365 individuelle løb. I weekenden afsluttede han det sidste i Barcelona.
Det er en bedrift, der gør ham selvskreven til en verdensrekord, men mere bemærkelsesværdigt:
Manden klynker ikke.
Han har anskuet sin daglige overmenneskeadfærd som et almindeligt job. Hans tips til andre, der vil gøre ham kunsten til efter, er at løbe langsomt og holde fokus på nuet.
I gennemsnit tog det ham omkring fire timer at gennemføre hvert marathonløb, og hans bedste præstation er at nå over målstregen på to timer og 56 minutter.
Stefaan Engels ligger betydelig afstand til japanske Akinori Kusuda, der i 2009 pressede sig selv til 52 løb.
Kilde: CBS