De unge skal gøres klogere på politik, og deres deltagelse i demokratiet skal styrkes.
Det var formålet, da Folketinget og Undervisningsministeriet inviterede landets 8. og 9. klasser til at deltage i Skolevalg 2015. Valgresultatet viste en solid sejr til blå blok. Venstre løb med 27,4 procent af stemmerne og Liberal Alliance fik overraskende 11 procent af stemmerne fra de 14-16-årige.
Men det viser sig, at skoleelevernes endelige kryds hviler på et tvivlsomt grundlag, skriver Ugebrevet A4.
En partitest, som skoleeleverne kunne tage online på skolevalg.dk, består af en række udsagn, som eleven skulle tage stilling til ved hjælp af en fem-strenget svarskala, der går fra meget enig til meget uenig - ganske som man kender det fra de test, der dukker op på dagblades hjemmesider op til EU- og folketingsvalg.
Men problemet med skolevalgets test er, at den kun består af syv spørgsmål, der, udover at være et smalt grundlag for et sandfærdigt resultat, bliver kritiseret af eksperter inden for spørgeteknik og vælgerundersøgelser for at være ukonkrete og svære at tolke. Derudover anklages temaerne i spørgsmålene for at være for snævert udvalgt.
Morten Frederiksen forsker i researchmetoder ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han mener, det er betænkeligt, at Folketinget og Undervisningsministeriet introducerer skoleeleverne for den mest forsimplede form for politik.
- Testen er meget nålestikspræget, da der er brudt ned i enkeltsager. Spørgsmål om værdipolitik og kultur er helt fraværende, siger han til Ugebrevet A4.
I testen skal eleverne tage stilling til valgretsalder, homoseksuelles ret til adoption og kunstig befrugtning, indførelse af hårdere straffe, EU-samarbejde, den kriminelle lavalder, økonomisk velfærd og helhedsskole.
- Vi ved jo, at holdninger til den slags spørgsmål varierer betydeligt inden for samme parti. Testen bygger på en fejlagtig forestilling om, hvad det vil sige at stemme på et parti, og det svarer jo ikke til den måde, vi stemmer og vælger partier på, siger Morten Frederiksen.
Han kritiserer også udformningen af spørgsmålene og nævner, at der i flere spørgsmål spørges om to ting på én gang. Et eksempel er testens spørgsmål 4: 'EU-samarbejdet bør styrkes, og den danske krone bør erstattes af euroen'.
- Det er dårligt håndværk, og det virker som om, at forarbejdet ikke er gjort særligt godt.
Morten Frederiksens kritik bliver bakket op af valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet, der fastslår, at selvom emnerne i testen må formodes at berøre de unge, så er de ikke relevante for en vælgerbefolkning.
- Det er ikke de spørgsmål, jeg ville have stillet, hvis jeg skulle have lavet en tilsvarende test. Det er helt sikkert, siger Rune Stubager til Ugebrevet A4.
Han undrer sig over fraværet af spørgsmål om udlændingepolitik. Han kritiserer også udformningen af spørgsmålene og fremhæver blandt andet testens spørgsmål 3: Vi bør indføre hårdere straffe i Danmark.
- Det er meget upræcist. Højere straffe for hvad? Og straffen skal sættes op til hvad?
De syv spørgsmål og efterfølgende svar skulle altså give skoleeleverne en ide om deres politiske ståsted.
Men når emnerne kun berører få politiske felter og undlader andre, er der risiko for, at resultatet bliver vildledende. Det mener Henrik Feindor Christensen, direktør og partner i Analyse Danmark, som blandt andet foretager politiske meningsmålinger. Han kritiserer testen for ikke at dække hele den politiske plade:
- Det er for forsimplet, og emnerne repræsenterer langt fra hele spektret af politiske emner, hvilket er afgørende, når man skal finde frem til et politisk tilhørsforhold. De partier, der profilerer sig på velfærd eller miljø, bliver jo ikke repræsenteret, siger Henrik Feindor Christensen til Ugebrevet A4.