Universiteter, studerende og oppositionspolitikere er i oprør over et sparekrav på sammenlagt 8,7 milliarder kroner, som regeringen har bebudet på uddannelsesområdet i løbet af de næste fire år.
Men hos den uafhængige tænketank DEA, der arbejder for at fremme viden om investeringer i uddannelse og forskning, maner politisk chef Jannik Schack til besindighed.
Besparelserne skal ses i forhold til, at Danmark sammenlagt bruger 130 milliarder på uddannelse, og at sektoren hidtil har været friholdt fra et generelt sparekrav på to procent i det offentlige, påpeger han.
- Set udefra er det ikke helt urimeligt, at man også skal påtage sig det ansvar som alle andre i den offentlige sektor, siger han.
Han forklarer, at de såkaldte taxameterpenge, som uddannelsesstederne modtager til undervisning af studerende, ganske vist er blevet beskåret. Men de penge er ført tilbage til sektoren igen, dog med nogle tilknyttede krav.
Blandt andet har man konkurrenceudsat sektoren mere og krævet, at den skulle levere mere for pengene.
- Jeg tror ikke, at besparelserne kommer til at føre til de store styrtblødninger på uddannelsesområdet i første hug, siger Jannik Schack.
- Man kan sikkert godt spare to procent, uden at det fører til store problemer på institutionerne, men man skal have fokus på kvalitet.
- Hvis det fører til faldende optag på universiteterne, så man fik tilpasset uddannelsesudbuddet lidt bedre til efterspørgslen, så ville det nok ikke gøre så meget.
DEA foreslår, at uddannelsesstederne bliver belønnet efter kvaliteten af den uddannelse, de studerende modtager, frem for som i dag, hvor de får penge efter, hvor mange de optager og får igennem eksamen.
Præcis hvor sparekniven skal ramme, overlader regeringen til rektorerne.
Men regeringens to ministre på området, undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at der er store beløb at hente ved at undervise mere, købe klogere ind og skære i bureaukrati.
Jannik Schack understreger, at der ikke er forskning, der entydigt viser, at der er for meget bureaukrati eller administration på uddannelserne.
- Men der er indicier på, at systemet måske har noget fedt, og at man godt kunne gøre tingene smartere.
/ritzau/