Benægtelse af massemord under Anden Verdenskrig og barske, provokerende udmeldinger.

En del af den ukrainske overgangsregering giver næring til bange anelser i Vesten, fordi højreekstreme grupper har fundet vej til regeringsposter og parlamentet.

For det kan vise sig at blive et problem for Ukraines fremtid, vurderer Søren Riishøj, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet med speciale i politiske og økonomiske forandringer i Østeuropa.

- Der opstår et problem, hvis de højreekstreme grupper får for stor indflydelse. Så er demokratiet i fare og hele projektet med at integrere Ukraine i EU truet. Det er et alvorligt problem, for så styrer ekstreme grupper landet, siger han.

De pågældende grupper i den ukrainske regering er Svoboda (Frihed) med seks ministre, protestmilitsen Højre Sektor med to ministre og Ukrainsk Nationalt Selvforsvar ligeledes med to ministre.

De højrenationalistiske grupper har før i tiden gjort sig bemærket ved at give udtryk for ekstreme synspunkter.

- Ser man på, hvad de har sagt gennem tiderne, er det meget barsk, grimt og ekstremt. Både om Vesten og andre. Eksempelvis benægter man historiske grusomheder som massemord på jøder og polakker under Anden Verdenskrig, siger Søren Riishøj.

Han forudser, at det kan komme til voldsomme spændinger, hvis økonomien ikke kommer på ret kurs. For når folk er frustrerede, får ekstreme grupper lettere fodfæste.

Både EU og USA er ifølge lektoren klar over problematikken, men for ikke at give Rusland for meget vind i sejlene, mens Krim-krisen udvikler sig, holder man lav profil.

- Det vækker bekymring. Det har det også gjort i både EU og USA, som har advaret mod de ekstreme grupper. Men i lyset af, hvad der sker lige nu på Krim, prøver man at give regeringen en chance alligevel, siger Søren Riishøj og uddyber:

- Man har den opfattelse, at premierminister Jatsenjuk ikke havde noget valg og var nødt til at tage grupperne med. Men det er helt klart et problem, at de er der.

Det er endnu ikke til at sige, hvor galt det kan gå i Ukraine. Indtil videre gør regeringen nemlig fælles front. Det kan dog hurtigt ændre sig.

- Foreløbig har de en fælles fjende i Rusland, så lige nu er der ikke en splittelse. Men det kan sagtens opstå, når regeringen skal ud i de svære, politiske beslutninger, siger Riishøj.

Han peger på, at der skal indføres betydelige økonomiske lovindgreb, hvis Ukraine skal gøre sig berettiget til de internationale lån, der er nødvendige for at holde landets økonomi oven vande.