Den amerikanske præsident blev nok overtolket, da han i april kaldte brugen af kemiske våben i den syriske konflikt for en "game changer" og en "rød linje".
Torsdag slog Barack Obama i hvert fald fast, at USA under ingen omstændigheder vil intervenere militært i den blodige konflikt uden et internationalt mandat, selvom han mener, at beviserne for, at disse våben er brugt, findes.
Den udmelding fra Obama er helt logisk, men det udelukker ikke en militær intervention, vurderer Lars Cramer-Larsen, som er major i Forsvarsakademiet og ekspert i den aktuelle konflikt.
- Det betyder, at USA ikke ser sig selv som en militær aktør i Syrien eller i en konflikt i Mellemøsten. De ser det af åbenlyse årsager sådan, at det vil være benzin på bålet.
- Det vil være stærkt illegitimt i en hvilken som helst befolkning i Mellemøsten, hvis der pludselig står en amerikansk soldat. Det vil tænde bål.
Betyder det så, at en militær intervention er helt udelukket nu?
- Nej, det betyder det ikke. Som jeg ser det, og ud fra vores analyser, er den største sandsynlighed for en intervention, at den er unilateral eller multilateral.
- Altså at mellemøstlige lande eller organisationer som Den Arabiske Liga eller den islamiske organisation OIC laver en koalition og intervenerer. Og så kan det være en militær intervention.
Men sker dette, vil det ikke blive på et folkeretsligt mandat. Det er ifølge Lars Cramer-Larsen udelukket, at Kina og Rusland vil støtte de øvrige lande i FN's Sikkerhedsråd.
- Det er stadig Kinas og Ruslands holdning, at Genèvekonventionen skal overholdes, at man forsøger det politiske spor, og man sætter initiativer i værk, som skaber en demokratisk omvæltning. Det er det spor, som Kina og Rusland følger.
- Der er ikke noget, der tyder på, at det vil rokke sig. Og årsagen er blandt andet, at Kina og Rusland føler sig snydt af vesten i forbindelse med Libyen-interventionen, da de mener, at FN-mandatet med no-fly-zonen blev overfortolket.
/ritzau/