Fredag afsløres Kasper Eistrups portræt af kronprins Frederik på Frederiksborg Slot i Hillerød.
I et interview med Ritzau fortæller Kasper Eistrup om sine tanker med portrættet og om sine møder med kronprinsen.
Hvordan reagerede du, da du blev spurgt, om du ville male kronprinsen?
- Jeg blev overrasket, for jeg har ikke før excelleret i portrætter af kongelige.
Hvilket oplæg fik du?
- Jeg indsendte en skitse, men ellers har jeg haft frie hænder. Det appellerede til mig, for mit ønske har været at male et portræt, der er andet og mere end fortællingen om en kommende konge.
Hvad er fortællingen så?
- Det må vente til afsløringen. Men jeg kan sige, at temaet er James Bond, for jeg synes, at kronprinsen har den samme charme og udadvendthed. Jeg viser ham i fuld figur med sko, sokker, skjorte og hænder. Han er meget elegant.
Hvor længe har du arbejdet på det?
- Det tør jeg næsten ikke fortælle, for det har været alt for kort tid. Jeg er rigtig god til overspringshandlinger, og en opgave som den her indbyder til det - nok fordi den har gjort mig lidt nervøs.
Hvad skyldes nervøsiteten?
- Jeg tror, at de fleste kunstnere vil sige, at det at male en kronprins er forbundet med en masse tanker. Alle skal kunne se, at det er ham, men samtidig skal jeg være tro over for mig selv. Man skal kunne se, at det er mig, der er afsenderen.
Hvor mange gange har I mødtes?
- Mange. Vi har både haft nogle møder, hvor hofchefen og en kammertjener var med, men jeg bad også om, at vi mødtes alene.
Hvorfor var det vigtigt?
- Jeg har gerne villet finde ind til hans personlighed. Og det lykkedes, for vi har en super god kemi. Flere gange er han kommet spontant ned på mit værksted for at se, hvordan det gik.
Hvad har I talt om?
- Vi har talt meget om drømme, for hvad drømmer en kronprins om? Jeg vil skåne ham for at gå i detaljer, men samtalerne har hjulpet mig til at finde et andet udtryk end det, vi kender i forvejen. Alt, hvad der hedder parketgulve, guld og spejle, er valgt fra.
I kendte lidt til hinanden i forvejen. Var det en fordel?
- Ja, afgjort. Han stoler på, at jeg vil ham det bedste, og den anden vej rundt så var han god til at få mig til at slappe af. "Du kan bare kalde mig Frederik", sagde han, da jeg første gang spurgte, hvordan jeg skulle tiltale ham.
Hvordan er det for dig, at portrættet skal hænge et så fornemt sted som Frederiksborg Slot?
- Jeg er meget beæret over, at jeg har fået lov til at lave noget, der indgår i en historisk kontekst. Det kommer til at være i slottets besiddelse fra nu af og til tidens ende.
/ritzau/