En fejde om forældremyndighed i Omaha, Nebraska, USA har taget en noget utraditionel drejning. Den mandlige part sagsøger nu kvinden og dennes far, fordi de angiveligt har gemt aflytningsudstyr i parrets fælles datters bamse.
Søgsmålet, der blev indgivet i sidste uge i retten i Omaha i sidste uge, siger, at Dianna Divingnzzo og hendes far Sam Divingnzzo forsøgte at bruge lydoptagelser, der var optaget i bamsen, som bevis i de skilte forældres sag om forældremyndighed.
Kvinden havde ellers fået den fulde forældremyndighed, da parret blev skilt i maj 2004, men faren, William Duane Lewton har senere forsøgt at få samvær med datteren, skriver AP.
Lewtons advokat John Kinney påstår således, at de regner med at bamsen har optaget flere hundrede timers samtale fra julen 2007 og til midten af maj 2008.
Lewnton, datteren, der nu er blevet fem år, og fem andre der også er blevet optaget af bamsen vil nu have sagen for en jury. De kræver hver 20.000 dollar (ca. 110.000 kroner) plus sagsomkostninger fra hver af de tiltalte for at have invaderet deres privatliv og overtrådt føderale love om aflytning.
Ud over de to fra familien Divingnzzo, er også kvindens tidligere advokat og denne partner, samt deres advokatfirmafirma sagsøgt. Advokaterne nægter dog, at de har vidst noget om optagelserne.
Den 3. juni afviste en dommer i sagen om forældremyndighed, at aflytningsbåndene kunne bruges som bevis, fordi de var optaget ulovligt.