I morges blev to uddannelsessteder i Odense evakueret efter en person havde indringet en bombetrussel.
Politiet tog truslen yderst alvorligt og gik straks i gang med at finkæmme de to VUC-skoler.
Her til middag - nærmere bestemt klokken 12.25 - kunne politiet så offentliggøre, at man havde fundet og anholdt den person, som stod bag truslerne.
Det var en 19-årig er elev fra VUC-uddannelsen, som ikke ønskede at gå til eksamen. Derfor valgte han at indtelefonere sin trussel.
Han vil blive sigtet efter straffelovens § 135 og § 266, idet han ubegrundet har forårsaget udrykning af politi og redningsberedskab, ligesom der er tale om trussel på livet. Det oplyser Fyns Politi følge fyens.dk.
Den unge mand har erkendt forholdet, som kan koste ham en fængselsdom.
"Der er mulighed for at give op til to års fængsel, men der vurderer man, hvor alvorlig forseelesen er, så det kan ligge på et lavere niveau," siger vagtchef ved Fyns Politi Hans Frederiksen.
Politiet vurderer at en betinget straf på omkring 30 dage er et sandsynligt udfald.
Efter aftale med anklagemyndigheden vil den unge mand efter sigtelse og afhøring blive løsladt.
Kilde: Fyens.dk