Eks-FCMer vil gerne til Brøndby

Oluwafemi Ajilore, eller bare Femi, åbner for et skifte til Brøndby, der tidligere har været sat i forbindelse med nigerianeren.
Femi kan være på vej til Brøndby.
Femi kan være på vej til Brøndby. Foto: Polfoto, Andreas Szlavik

Det er åbenbart kun Groningen i Holland, der står mellem den nigerianske midtbanespiller Oluwafemi Ajilore og Brøndby.

Ajilore, bedre kendt som Femi, bekræfter selv overfor det nigerianske medie Complete Sports, at han er interesseret i et skifte til den danske klub.

"Brøndby er en stor klub i Danmark, og det ville være dejligt at tage tilbage dertil og spille for en topklub, hvis tilbuddet er det rette," siger Femi til Complete Sports, men fortæller, at hans nuværende klub trækker sagen i langdrag.

"Jeg talte med min agent om det mulige skifte, og han fortalte mig, at Groningen trækker tiden med skiftet," forklarer han.

For Femi, der tidligere har spillet i FC Midtjylland, er de sportslige perspektiver ved et skifte til den københavnske vestegn attraktive.

"De skal spille i Europa League, og det ville være en drøm at spille i den europæiske turnering," siger Femi.

Kilde: Complete Sports

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.