Egyptens statslige nyhedsportal oplyser, at hærchef Abdel Fattah al-Sisi har samlet det militære råd for at meddele, at han træder tilbage som forsvarsminister, hvorefter han vil være i stand til at meddele sit kandidatur til præsidentembedet.
Militære kilder siger, at al-Sisi ventes at give meddelelsen om sin tilbagetræden som minister og sit kandidatur i præsidentvalget i en tv-tale.
Det er ventet, at hærchefen vil vinde det kommende præsidentvalg.
For at al-Sisi kan stille op ved et præsidentvalg, må han ikke sidde i regering.
Militæret fjernede sidste år Mohamed Mursi fra præsidentposten, og siden har Egypten været ledet af en overgangsregering.
En domstol indledte tirsdag retssager mod omkring 700 andre tilhængere af den afsatte Mursi, efter at 529 andre tilhængere mandag fik dødsdomme.
Fra EU og USA og menneskerettighedsgrupper lyder der fordømmelser af dødsdommene og hele retssagens forløb.
De 529, der blev dømt til døden, er blandt andet fundet skyldige i drabet på en politimand og for angreb på politiet.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.