Han var en af veteranerne i såvel egyptisk som mellemøstlig politik. Men tirsdag kunne han ikke mere. Muhammed Hosni Mubarak, Egyptens tidligere præsident, er død i en alder af 91 år.
Han døde på et egyptisk hospital i hovedstaden Kairo, hvor han var indlagt, rapporterer statsligt egyptisk tv tirsdag.
Ofte har præsidentposter i Mellemøsten vist sig at være livstidsstillinger, og det satsede Mubarak formentlig også på. Han blev præsident tilbage i 1981, men den 11. februar 2011 var det pludselig slut.
De folkelige protester i Nordafrika mod enevældige præsidenter skyllede ind over Egyptens grænser, og Mubarak blev tvunget til at gå af. Det skete ikke uden modstand. Regimets sikkerhedsstyrker dræbte anslået 850 demonstranter, inden Mubarak meddelte, at han gik af.
Mubaraks afgang fra præsidentposten i 2011 førte til Egyptens første demokratiske valg.
Her blev den nu afdøde islamistiske præsident Mohamed Mursi indsat. Han sad dog kun et enkelt år, før hans styre blev afsat af daværende hærchef Abdel Fattah al-Sisi.
Sisi har siddet som præsident siden 2014.
Efter at være blevet væltet fra præsidentposten i 2011 blev Mubarak fængslet. Og i foråret 2012 blev han idømt fængsel på livstid for sin rolle i styrets forsøg på at nedkæmpe oprøret. Men en appeldomstol krævede, at sagen skulle gå om.
Det endte med, at anklagerne mod Mubarak blev forkastet. Han blev løsladt igen i marts 2017 efter at være blevet frikendt for alle anklager.
Størstedelen af de seks år, han sad i fængsel, blev tilbragt på et militærhospital - angiveligt under noget bedre forhold end i de fængsler, hans eget styre kastede sine modstandere i.
Mubarak blev født den 4. maj 1928 i landsbyen Kafr Moselha i Minufiya-provinsen i Nildeltaet. Netop denne egn har ry for at lægge stor vægt på uddannelse og karriere for bysbørnene, og adskillige drenge fra byen er endt på ministerposter i Kairo.
Det gik også godt for Hosni Mubarak, der efter endt skolegang valgte at gøre karriere i militæret. Han kom i luftvåbnet, blev uddannet pilot i 1950'erne og blev blandt andet trænet i det daværende Sovjetunionen, som var allieret med Egypten.
Det gik dog knapt så godt for det egyptiske luftvåben, som Israel udraderede under krigen i 1967. Men Egyptens daværende stærke mand, Gabel Abdel Nasser, gav Mubarak til opgave at genopbygge luftvåbnet.
Mubarak blev stabschef i luftvåbnet og senere, i 1972, øverstkommanderende for Egyptens væbnede styrker. Som sådan var han dybt involveret i planlægningen af det egyptisk-syriske overraskelsesangreb på Israel i 1973.
Her tabte de to arabiske lande endnu en krig til Israel, men angrebet formåede at presse israelerne, hvilket i den arabiske verden blev udlagt som en sejr, som den egyptiske præsident, Anwar Sadat, brugte som fundamentet for tilnærmelser til Israel.
Sadat gjorde i 1975 Mubarak til sin vicepræsident, og han var også involveret i de forhandlinger, der førte til fredsaftalen med Israel i 1979. To år senere blev Sadat myrdet i Kairo, og Mubarak fik så den præsidentpost, han sad på, indtil folket i 2011 sagde stop.
Efter attentatet på Sadat blev der indført undtagelsestilstand i Egypten, og den var i kraft i hele Mubaraks præsidenttid. Han brugte undtagelseslovene til at holde oppositionen nede, herunder islamisterne i Det Muslimske Broderskab.
Som præsident trak Mubarak sit land i retning af Vesten, og han brugte meget krudt på at forsøge at mægle imellem israelere og palæstinensere.
Men det var i hans lange præsidenttid småt med fremskridt for egypterne, der stadig plages af stor fattigdom og stor arbejdsløshed.
Ind imellem har der også været terrorangreb i landet, blandt andet imod turistmål.
Som præsident blev Mubarak ifølge den britiske tv-station BBC udsat for mindst seks attentatforsøg.
Mubarak efterlader sig sin hustru, Suzanne Sabet, og to børn, sønnerne Alaa og Gamal.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.