Time for time indløber nye gruopvækkende meldinger fra det jordskælvsramte Haiti.
Nu har landets hårdt plagede indbyggere netop oplevet endnu et efterskælv.
Skælvet målte 4,5 richter, hvilket hører til i den mindre voldsomme del af skalaen, men selv de mindste rystelse kan få alvorlige konsekvenser for de mange, som fortsat leder efter overlevende i de sammenstyrtede bygninger.
Samtidig indløber meddelelsen om, at den amerikanske præsident får opbakning af sine to forgængere i jobbet.
Både Bill Clinton og George W. Bush trådte lørdag frem foran Det Hvide Hus, da præsident Obama offentliggjorde, at de to herre skal stå i spidsen for den enorme amerikanske nødhjælpsindsats, som i disse timer er under opbygning.
Og der er brug for hjælpen.
I en pressemeddelse vurderer It-ekspert i Røde Kors Sune Bülow, at der kommer til at gå uoverskueligt lang tid før Haiti kommer på fode.
"Al kommunikation - mobilnet, fastnet og radiokommunikation - er nede i området, fordi master er væltet og huse styrtet sammen. Og i katastrofesituationer er det altafgørende, at hjælpearbejderne kan kommunikere med hinanden for at kunne koordinere uddelingen af hjælp og sende livsvigtige informationer ud," fortæller han