Mindst 10.000 albinoer er netop nu drevet på flugt i Østafrika.
Drab på albinoer er eskaleret i lande som Burundi og Tanzania i den sidste tid, og historierne om de voldsomme overfald spreder frygt i befolkningen og sender de lyse negre i skjul. Det skriver Røde Kors i en ny rapport.
Albinoerne frygter at blive slået ihjel og solgt i småstykker til heksedoktorer. Deres lemmer og organer bærer ifølge lokal overtro på magiske kræfter, der kan helbrede eller sikre velstand og rigdom. Derfor er albinoer i særdeles høj kurs i visse dele af Afrika.
Regeringen i Tanzania har sat ekstra politistyrker ind i jagten på de albonihungrende guldjægere. Men de fleste overfald sker på landet, hvor der er langt mellem politibetjentene.
Albinoer er lyse på grund af en genetisk defekt, der gør, at de næsten ikke danner pigment.