Efterlyste nye medarbejdere: Nu bliver firma kimet ned

Ventilationsfirmaet Øland A/S har fået over 200 henvendelser om job efter medieomtale.
De 58 ansatte på ventilationsfirmaet Øland A/S leverer blandt andet til Apples nye datacenter ved Aabenraa. Nu er der nye kolleger på vej.
De 58 ansatte på ventilationsfirmaet Øland A/S leverer blandt andet til Apples nye datacenter ved Aabenraa. Nu er der nye kolleger på vej. Foto: Google Street View

Her gik de rundt hos ventilationsfirmaet Øland A/S og havde en irriterende fornemmelse af, at ledige ikke gider arbejde.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Virksomheden har travlt og har forgæves forsøgt at finde nye kolleger til de i forvejen 58 ansatte.

Men efter virksomhedens situation i weekenden blev omtalt i flere medier - blandt andet her på Avisen.dk - er de blevet klogere på matriklen på Kathale 41 tæt ved havnen i Aabenraa.

Folk kimer dem nemlig ned. Siden lørdag har der været over 200 henvendelser på telefon og mail, skriver JydskeVestkysten.

- Der har allerede været 50-60 stykker her, og jeg har vel 60-70 mails liggende, fortæller produktionschef Michael Lyk Lauridsen til avisen.

Krig mellem 3F og Øland

Men selv om Øland A/S er blevet tæppebombet med henvendelser, så er der opstået en mindre krig mellem 3F i Aabenraa og ventilationsfirmaet.

3F kan ifølge formand Kim Brandt ikke se nogen steder, at Øland A/S har søgt efter medarbejdere, mens Michael Lyk Lauridsen fortæller, at der er søgt via Jobcenter Aabenraa.

- Og jeg går da ud fra, at konsulenterne dér har kontakt til de relevante fagforeninger, deriblandt 3F, siger produktionschefen.

Han siger samtidig, at han ikke er tilhænger af jobopslag, fordi mange ansøgninger er "hat og briller, fordi de skal søge tre stillinger om ugen for at få et stempel". Han foretrækker, at folk møder op og viser ægte interesse, siger han til JydskeVestkysten.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.