Godt gået, fint skuldret, eller den sad da lige i skabet.
Opkvikkende bemærkninger fra chefen i den bolgade er der slet ikke nok af ude på de kommunale arbejdspladser.
Det siger hvert tredje medlem af HK Kommunal i en rundspørge Epinion har lavet for fagforeningen.
"Jeg er ikke i tvivl om, at vores medlemmer gerne modtager ros, men også fortjener det, for den indsats de gør. Men det handler om at få det sagt, for det koster jo ikke noget, og det er med til at sikre motivation og glæde på arbejdspladsen," siger Næstformand i HK Kommunal Claus Gahrn til hk.dk.
Chefer går simpelthen ikke nok foran og uddeler de så livgivende peptalks, lyder det. Men virksomhedsrådgiver og ekstern lektor på Copenhagen Business Scholl, Ole Hinz, peger på, at cheferne skal vælge de rigtige tidspunkter til skulderklap.
"Hvis man bare går og roser til højre og venstre, så bliver det utroværdigt og hult. Man skal kun rose, når der er grundlag for det, men så kan det også være med til, at få tingene til, at gå bedre på arbejdspladsen," siger Ole Hinz.
1.414 medlemmer af HK/Kommunal har deltaget i undersøgelsen.