En betjent blev fredag aften påkørt i Aarhus-forstaden Brabrand og er fortsat i kritisk tilstand.
I mellemtiden leder politiet efter gerningsmanden, der stak af fra ulykkesstedet. De mener, det drejer sig om 20-årige Mohamad Tarek Younes, som Østjyllands Politi nu efterlyser på Twitter.
Ulykken fandt sted fredag aften, hvor en bil i høj fart ramte ind i en politimand i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej. Her var betjenten klar til at lægge stop sticks ud i krydset, da bilisten i forvejen var på flugt fra politiet.
Mohamad Tarek Younes beskrives 185 centimeter høj og muskuløs. Han er mørk i huden har sort mellemlangt hår og skæg. Har du set manden, så kontakt politiet på telefon: 114.