Knap halvdelen af de 60-64 årige på Bornholm og i Frederikshavn er på efterløn.

Hvis efterlønnen afskaffes, vil mange af dem ryge på førtidspension og kontanthjælp, og det bliver dyrt for de to kommuner. Kommunerne skal nemlig betale til førtidspension og kontanthjælp, hvorimod det er staten og efterlønnere selv, der må punge ud, når folk går på efterløn.

Bornholms regionskommune skønner, at afskaffelsen af efterlønnen vil øge øens udgifter med 93 millioner kroner om året - inden virkning fra statens bloktilskud og kommunerne udligningsordninger.

Regnestykket forudsætter dog, at kun 40 procent af efterlønnerne kommer i arbejde, mens resten ender på kontanthjælp eller førtidspension.

Frederikshavns kommune vil også blive ramt af en økonomisk knytnæve, hvis efterlønnen afskaffes.

"Det vil koste kommunen et sted mellem 10 og 20 millioner kroner om året," anslår økonomichef Karsten Jørgensen over for Newspaq.

I det regnestykke ligger, at en stor del af Frederikshavns 3.030 efterlønnere kommer i arbejde.

Ender de alle derimod på førtidspension, vil det koste kommunen 65 millioner kroner om året - inden bloktilskud og udligningsordninger.

"Derudover kommer de menneskelige omkostninger, fordi mange heroppe skal gå fra en fast ydelse, de har ret til, til at skulle kæmpe sig ind i forskellige ordninger," siger økonomichefen.

Kommunen kan også miste indtægter på en anden måde - nemlig hvis efterlønsmodtagere er nødt til at flytte efter arbejde.

"Arbejdsmulighederne for personer i efterlønsalderen er mere begrænsede her end i resten af landet. Hver gang en borger flytter ud af Frederikshavns Kommune mister vi 40.000 kroner i skatteindtægter." siger Karsten Jørgensen.

Én af Danmarks førende eksperter inden for kommunal økonomi, Kurt Houlberg, vurderer, at udkantskommuner kan tabe på en afskaffelse af efterlønnen.

"Men det afhænger for den enkelte kommune helt af, om efterlønsmodtagerne kommer i arbejdet og dermed bidraget positivt med skatteindtægter, eller på grund af nedslidning kommer på f.eks. førtidspension, hvor de belaster kommunens økonomi," siger Kurt Houlberg, forskningschef ved Anvendt Kommunal Forskning (AKF), til Newspaq.

I alt får kommunerne dog pengene til førtidspension tilbage. Men den enkelte kommune kan ikke være sikker på at få samme beløb, som der er lagt ud. Det kommer blandt andet an på indtægten fra borgernes skat, oplyser KL.