Hvert år tager mellem 600 og 700 mennesker den beslutning, at de ikke længere ønsker at leve. Beslutningen kan være taget ud fra forskellige grunde, men fælles for dem er, at de ikke magter livet mere.

"Jeg tror, at folk, der begår selvmord ikke kan se en anden udvej. Jeg talte en gang med en person, der blev reddet efter et forsøg, og hun fortalte mig, at der bare var mørke og mørke og ingen lysstråle til at lede en på den rette vej ud af depressionen," siger Gerda Jul, der er lokalkontaktperson i Midtjylland for landsforeningen for efterladte efter selvmord

Lokal hjælp

Rundt omkring i Danmark er der lokalforeninger, hvor efterladte mødes for at støtte hinanden. Hjemmesiden efterladte.dk har en oversigt over, hvor de forskellige foreninger findes. Efterladte.dk har rigtig meget information og historier. som kan hjælpe efterladte.

"Min søster og jeg har været meget glade for at komme i den lokalegruppe, der er her i Viborg. Vi har delt vores historie med andre, og har fundet ud af, at vi ikke er alene i hele verden, der har oplevet det at miste ved selvmord," siger Luise Rønn Petersen, der mistede sin mor i sommeren 2002.

Mange mennesker har svært ved at rumme andre mennesker, der har mistet ved eksempelvis selvmord, fordi det stadig er tabu.

"Jeg kunne ikke overskue at gå en tur ned i byen. Der gik faktisk otte måneder før jeg gik en tur igennem gågaden, hvor jeg førhen gik der flere gange om ugen. Folk havde meget svært ved at tackle at vi havde mistet, fordi de var bange for at gøre os kede af det. Men der sker jo ikke noget ved at vi kommer til at græde, fordi nogen spørger mig om, hvordan jeg har det," siger Luise Rønn.

Mistede sin mor

Luise Rønn Petersens mor befandt sig i en dyb depression. Efter en ferie i Skagen sammen med sin familie, hang hun sig selv i garagen. Pigerne blev ringet op af deres far, som fortalte, at deres mor havde hængt sig.

"Vi skyndte os hjem fra Skagen, hvor vi var blevet nogle dage efter mor og far tog hjem. Da vi kom hjem var hele familien kommet, og vi tog ned og så mor på skadestuen. Mors selvmord kom som et kæmpe chok. Vi anede ikke, at hun havde det så dårligt. Hun skjulte det for os, " siger Luise Rønn.

Afskedsbrev

Luises mor havde efterladt et afskedsbrev, hvor hun skrev, at hun følte sig som en klods om benet på familien, og at de ville have et nememre liv uden hende.

"Det brev mor havde efterladt var allerede skrevet i maj, og hun døde først i juli. Hun vidste altså, at hun ikke magtede livet. Brevet viser os, at hun vittelig var meget syg og havde dystre tanker. Hun kunne ikke se anden udvej end ikke at leve mere. Min søster og jeg har tilgivet vores mor. Det gjorde vi allerede den dag, hun døde," siger Luise med et fast blik.

Støtte

Luises søster og hun selv flyttede ind hos deres far for at være tæt på ham, og støtte ham. De blev meget tætte, og skulle være sammen konstant.

"Pludselig blev vi jo bange for at miste hinanden. Det sørgelige er så, at et år efter min mor døde, blev min far syg og ham mistede vi også. Han blev aldrig den samme efter mors død, og hvad han er død af ved vi ikke. Alle hans organer satte ud ét efter et, og i løbet af en måned var han væk," fortæller Luise.

"Min søster og jeg har virkelig brugt hinanden meget. Vi har støttet hinanden og er blevet meget tætte. Vi har lovet hinanden aldrig at ende i den situation vores mor endte i. Og som min mor skrev i sit brev, så vil vi aldrig være for stolte til at bede om hjælp," siger Luise med fast stemme.

Gode råd

Luise har oplevet på egen krop, hvordan det er at miste ved selvmord. Hun mener, at efterladte skal være åbne omkring deres tab. Det er meget vigtigt, at man får talt om tragedien og får fortalt historien igen og igen.

"Jeg vil gerne slå fast, at der er intet at være flov over ved at være efterladt efter selvmord. Derfor skal du ikke lyve om omstændighederne, det gør det faktisk meget værre," slår Luise fast.

Hvis der sidder en derude, der har det så dårligt, at livet ikke længere er til at holde ud, så søg hjælp. Livslinjen.dk har telefonrådgivning og støtter op med det samme.

"Et godt råd til de menensker, der ikke længere magter livet er, at de ikke skal være for stolte til at bede om hjælp!," slutter Luise Rønn Petersen.