Det er en blandet pose vejrbolsjer, vi får os her i efterårsferien. Der bliver nemlig både brug for vanter, uldne underbukser, regnjakker og såmænd også solbriller...
Vi starter nemlig ferien med blå himmel og sol. Men til trods for at solen drøner på fuld hammer fra oven, så bliver det hunde-koldt. Sådan lyder advarslen fra TV2's vejrcenter.
"Det ser ud til, at lørdag bliver ganske fantastisk og solrig, men også rigtig kold taget årstiden i betragtning. Det bliver noget med en seks til ni grader i dagtemperaturer, og så bliver det ellers meget koldt natten til søndag, hvor vi kan få fire graders frost i store dele af landet," siger Andreas Nyholm, der er metrolog og vejrvært på TV 2.
Søndagen vil blive lidt som lørdagen, men så er det ellers også om at holde snuden inde døre og finde slumretæppet og den varme kakao frem.
"Det er med at nyde weekenden, for fra på mandag kommer der udbredt regn, og så bliver det også meget blæsende. Det bliver op til en hård vind til kuling," siger han.