Efter flere aflyste arrangementer på grund af sygdom vendte dronning Mary mandag tilbage til sine royale opgaver.
Mandag eftermiddag var det en smilende dronning Mary, der ankom til på Pilehaveskolen i Vallensbæk, hvor hun deltog i et Skolestyrken-besøg med Mary Fonden.
I sidste uge måtte dronning Mary to gange melde afbud til arrangementer på grund af sygdom. Onsdag var det en prisoverrækkelse i Hjerteforeningen, og fredag skulle hun have deltaget i åbningen af Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.
Også undervisningsminister Mattias Tesfaye var til stede ved arrangementet på skolen på den københavnske vestegn. Presse-Fotos.dk