Det slår tilsyneladende stadig sløjt til med dronning Mary.
Onsdag måtte hun melde afbud til en prisoverrækkelse i Hjerteforeningen på grund af sygdom, og fredag er den gal igen.
Ifølge planen skulle dronning Mary klokken 14 have deltaget i åbningen af Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet, men programpunktet er blevet fjernet fra kongehusets kalender.
Årsagen fremgår ikke, men med onsdagens afbud in mente er det sandsynligvis stadig sygdom, der holder dronningen væk.
Dronning Marys næste officielle arrangement er på mandag, hvor hun besøger en skole i Vallensbæk.