Skolerne har gode erfaringer med den frihed til selv at tilrettelægge og ændre undervisningen, som de har haft under coronakrisen.
Den frihed bliver derfor forlænget med yderligere et år.
Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om en bred aftale torsdag.
- Det har skolerne og kommuner været rigtig glade for. De har oplevet, at eleverne får langt mere ud af den form for undervisning.
- Og at de selv får rigtig meget ud af at kunne tilrettelægge det på den måde i forhold til den gamle måde at gøre det på, siger hun.
Derfor skal skolerne fortsat selv kunne omlægge undervisning og lave timer på den digitale platform Zoom næste år.
Det giver eksempelvis skolerne mulighed for at lave flere dansktimer, hvis eleverne i en klasse er bagud i det fag.
Danmark har i årevis kæmpet med en for stor andel af elever, der forlader skolen uden at kunne læse og regne, fortæller ministeren.
Erfaringer fra de seneste års nedlukninger har vist mulige løsninger på det problem.
- Her har vi ramt noget, som egentlig kommer af coronatiden, men som både lærere, skoleledelser og kommuner har været rigtig glade for, siger ministeren.
Det er grunden til, at man nu prøver at give skolerne mere frihed i et "helt normalt skoleår".
Ministeren kan ikke sige, om den større frihed skal være permanent.
Først når det skoleår er gået, vil regeringen se på, om det giver mening at forlænge friheden endnu mere.
Aftalen om at forlænge frihedsgraderne er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Allerede nu siger flere af partierne bag aftalen "ja" til at forlænge friheden for skolerne med mere end et år.
- Mit mål er at gøre den frihed permanent. Og samtidig komme af med målstyringen, så der bliver plads til fantasi og virkelyst, siger De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, i en skriftlig kommentar.
Også SF og Venstre mener at skolerne bør beholde deres nye muligheder.
Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, mener, at det muliggør de bedst mulige lokale løsninger for at løfte både det faglige niveau og elevernes trivsel.
Under corona har skolerne blandt haft mulighed for omlægge det, der kaldes understøttende undervisning til mere regulær undervisning.
Understøttende undervisning er ikke nødvendigvis klassiske skolefag som dansk og matematik, men kan have fokus på bevægelse og trivsel.
/ritzau/