Der skal igen være fokus på de økonomiske problemer i PostNord, og hvordan udfordringerne skal løses.
Sådan lyder det fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere partiformænd og ordførere fra forligspartierne bag postforliget.
Det sker, efter at både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF er enige om, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) skal have en næse for at have leveret mangelfulde oplysninger til Folketinget.
Det glæder statsministeren, at Ole Birk Olesen tirsdag har beklaget sin rolle i sagen. Nu kan man nemlig komme videre.
- Der er brug for, at man med ministrene for bordenden får udboret, hvad handler den her sag om, og hvad er i Danmarks og selskabets interesse, siger Løkke.
Postordfører for Dansk Folkeparti Henrik Brodersen oplyser, at partierne nu skal finde en løsningsmodel for at redde postvæsnet.
Det kan blandt andet blive med midler fra den svenske stat. Finansminister Kristian Jensen (V) oplyste tirsdag, at Danmark vil forhandle postunderskuddet med Sverige, som ejer 60 procent af virksomheden.
Det klinger godt hos både Henrik Brodersen og Socialdemokratiets postordfører, Christian Rabjerg.
- Når man gerne vil have udbyttet fra Danmark i de procenter, så går jeg så sandelig også ud fra, at man sende penge retur i samme målestok.
- Ellers giver det ingen mening at have en aftale, hvis man, lige så snart det går den forkerte vej, vil rende fra aftalen, siger Henrik Brodersen.
- Det er helt åbenlyst, at der er en delt ejerandel. På den vis bør den danske indstilling være, at man bidrager sammen, siger Christian Rabjerg.
Både Danmark og Sverige har fået glæde af overskud i den danske del af PostNord, oplyste Kristian Jensen tirsdag. Både den svenske stat og den danske har trukket penge ud af deres fælles ejede selskab.
PostNord har bedt den danske og svenske stat om 2,3 milliarder kroner i forbindelse med omlægning af selskabet.
Pengene skal blandt andet bruges til at afskedige ansatte på særlige vilkår. Desuden forslår posten, at breve fremover kun bliver leveret en gang ugentligt.
Men det skal ikke tage længere end fem dage for et brev at ankomme, lyder det fra ordførerne.
- Jeg ser ikke yderligere forringelser, for så er det ikke længere brugbart for nogen, siger Henrik Brodersen og tilføjer, at der en fælles forståelse blandt forligspartierne om ikke at ændre det.
/ritzau/