Hver anden dansker har fået et mere negativt syn på Falck efter den seneste tids afsløringer af virksomhedens metoder i forbindelse med konkurrenten Bios' overtagelse af ambulancedriften i Region Syddanmark.
53 procent af danskerne svarer i en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har udført for Avisen.dk, at de har fået et mere negativt syn på Falck, efter at Konkurrencerådet har kritiseret virksomheden for i 2015 at misbruge sin markedsposition og formidle negative historier om Bios.
Det mener danskerne om Falck efter afsløringen af, at virksomheden misbrugte sin markedsposition i forbindelse med konkurrenten Bios' overtagelse af ambulancedriften i Region Syddanmark.
33 procent har det samme syn på Falck
53 procent har fået et mere negativt syn på Falck
2 procent har fået et mere positivt syn på Falck
13 procent ved ikke.
Undersøgelsen er fortaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk i perioden 19. februar til 28. februar 2019. Undersøgelsens er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført 1.007 interviews.
UDVID 
Falcks kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat forstår godt de danskere, der vender tommelen nedad.
- Jeg er ked af, at halvdelen synes mindre godt om Falck, men jeg forstår dem udmærket. Virksomheden handlede for fire-fem år siden på en måde, som var helt uacceptabel. Som ny ledelse er vores opgave at genoprette den tillid, vi har tabt. Det er det, vi bruger al vores vågne tid på, siger Kaspar Bach Habersaat til Avisen.dk.
Ifølge kommunikationsdirektøren er undersøgelsens 'egentlige overraskelse', at 33 procent har et uændret syn på Falck efter udrulningen af skandalen.
- Jeg ser det som udtryk for, at mange sætter pris på det arbejde, vores reddere hver dag udfører. Som virksomhed agerede Falck for fire år siden dumt, men jeg oplever bred anerkendelse af, at der ikke er en finger at sætte på vores redderes arbejde, siger Kaspar Bach Habersaat.
Det foregik i det skjulte, da Falck i 2014 og 2015 via en nøje planlagt strategi hyrede flere kommunikationskonsulenter til at orkestrere en kampagne, som skulle lægge maksimalt pres på konkurrenten Bios og Falcks egne ansatte.
Blandt metoderne, der blev taget i brug, var en kampagne på sociale medier og placering af negative historier i medierne om Bios' evne til at løfte opgaven i Region Syddanmark.
I første omgang lød det fra Falck, at man ville anke Konkurrencestyrelsens afgørelse, fordi virksomhedens jurister vurderede, at man havde holdt sig inden for konkurrencelovens rammer. Men kort efter foretog Falck en kovending, opgav anken og erklærede, at målet nu var genvinde kunderne og omverdenens tillid.
- Jeg oplever, at vores kunder ser med skepsis på, hvordan man agerede i 2014 og 2015, men sætter pris på den hjælp, vi leverer hver eneste dag, siger Kaspar Bach Habersaat.
Den seneste tids afsløringer kan dog stadig få alvorlige konsekvenser for Falck, vurderer Lars Bo Kirk, partner og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Friday.
- Falck er jo en af de virksomheder, som samfundet er bygget op omkring, og som mange har en enorm tillid til. Når det så kommer frem, at der har eksisteret en kultur, hvor det har været okay at svine konkurrenter til, er det klart, at mange bliver enormt vrede og skuffede, siger Lars Bo Kirk.
- Den slags kan tage flere år at rette op på, og det løser sig ikke ved, at man siger undskyld. Der skal være et dybfølt ønske fra virksomhedens ledelse om at rette op på de fejl, man har lavet, tilføjer han.
Han mener, at sager som blandt andet Danske Banks hvidvaskskandale har været med til at øge opmærksomheden om, at det moralske kompas i store virksomheder peger i den rigtige retning.
- Vi lægger som forbrugere og borgere mere og mere vægt på, at de virksomheder, vi har at gøre med, opfører sig ordentligt. Og når en stor virksomhed som Falck bliver taget i at træde så gevaldigt ved siden af, kan det skade ikke bare firmaets omdømme, men selve forretningen, siger Lars Bo Kirk.