I dag er det lovligt at have sex med grise, køer eller andre dyr, og det bliver der ikke lavet om på.
Det mener det Det Dyreetiske Råd ifølge flere medier onsdag.
Justitsminister Lene Espersen (K) bad sidste år Det Dyreetiske Råd om at vurdere, om lovgivningen på området bør strammes, men det bør den ikke, siger rådet. Godt nok skal der tages afstand fra dyresex generelt, siger medlemmer af rådet, der dog ikke går ind for et generelt forbud mod dyresex.
Ministeren kan dog overeveje at forbyde systematiseret salg af sex med dyr og systematiseret udbredelse af dyreporno.
Udtalelserne fra Det Dyreetiske Råd chokerer Christian H. Hansen, dyrevelfærdsordfører fra Dansk Folkeparti, der vil lægge sit tidligere lovforslag om et totalt forbud af dyresex frem igen.
»Afgørelsen svarer til, at man forbyder systematiserede optagelser af børneporno, men at man mener, det er ok, hvis det foregår i privaten,« siger han til avisen 24timer.