Der går lidt færre kroner ind på din konto ved kørsel til og fra arbejde i år.
Skatterådet har sænket kørselsfradraget og den skattefrie kørselsgodtgørelse i 2014. Det skyldes faldende udgifter til at holde bil, skriver Fagbladet 3F.
Skatterådet pointerer, at det er blevet billigere at forsikre sin bil, og at benzin- og dieselpriserne har været lavere end forventet, da Skatterådet fastsatte taksterne for 2013. Forventningen er, at brændstofprisen ikke stiger så meget i 2014.
- Den skattefri godtgørelsessats påvirkes desuden af, at det eksempelvis er blevet væsentlig billigere at forsikre sin bil i det seneste år. Satsen falder også, når bilerne kører længere på en liter brændstof, siger Hanne Søgaard Hansen, formand for Skatterådet.
I 2014 ser satserne for kørselsfradraget sådan ud:
- Kørsel mellem 24 og 120 kilometer falder fra 2,13 kroner pr. kilometer sidste år til 2,10 kroner i år. - Ved kørsel over 120 kilometer falder taksten fra 1,07 kroner pr. kilometer til 1,05 kroner. - Den skattefri befordringsgodtgørelse for de første 20.000 kilometer falder fra 3,82 til 3,73 kroner pr.