Uden at ænse det blev en mand i nat løftet ombord på fragtskibet Stena Cargo i Frederikshavn.
Containerskibet var på vej til at lette anker mod Oslo i Norge, da manden vågnede. Det skriver DR P4 Nordjylland.
Manden troede, at han var på havet og ringede til politiet på sin mobiltelefon. Skibet lå imidlertid stadig i havnen, og politiet kontaktede besætningen, der fik manden ud af containeren.
"Han havde det faktisk fint, men der var ikke forbandet meget plads i containeren," siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi til P4.
Ved ni-tiden i morges blev manden, der kommer fra Ulsted, hjulpet ud af containeren.