Det danske monarki er blandt de ældste i verden, og kongehuset kan føres tilbage til Gorm den Gamle, står der på Kongehusets hjemmeside og i Den Store Danske.
Men der kan ikke spores et genetisk slægtskab fra dronning Margrethe tilbage til den første konge, som optræder i vores kongerække midt i 900-tallet, Gorm den Gamle.
Sådan lyder det fra Jes Fabricius, lektor på Saxo-Instituttet Københavns Universitet: dronning Margrethe og Gorm den Gamle er ikke nødvendigvis mere i familie med hinanden, end så mange andre er.
Det skriver Videnskab.dk.
- Vi har i vore dage en meget genetisk forestilling om slægtskab, og hvis du bruger begrebet i en moderne forstand som at være blodsbeslægtet eller have identiske genpuljer, er svaret nej, når du spørger, om Margrethe er i familie med Gorm den Gamle, siger han til Videnskab.dk.
- Der er så mange usikkerheder og mellemregninger, at et eventuelt genetisk slægtskab imellem dem bygger på tilfældigheder, tilføjer Jes Fabricius.
Nils Hybel, der har en doktorgrad i historie og også er ved Saxo-Instituttet, fortæller, at hele ideen om en kongeslægt, der går tilbage til Gorm den Gamle, ikke opstod før middelalderen med kristendommens indtog omkring slutningen af 1000-tallet. Det vil sige mere end 100 år efter, at Gorm selv levede.
Det betyder blandt andet, at alle informationer, vi i dag har om de tidligste kongers slægtskab, er nedskrevet af mennesker, der ikke selv har set historien udspille sig. Fortællingerne er indtil da blevet overleveret mundtligt.
Det betyder også, at de første til at skrive historien havde temmelig frit lejde til at tilpasse historien deres egne politiske interesser.
Ifølge Niels Lund, professor emeritus ved Saxo-Instituttet, kan man godt nå frem til, at Margrethe og Gorm er ud af den samme slægt, alt efter hvordan man regner. Ikke i en lige linje, men med diverse krumspring mellem slægterne.
Og regner man på den måde, vil rigtig mange mennesker kunne bryste sig af at være i familie med Gorm den Gamle. Det kræver "bare", at deres familie har ført slægtstavler så langt tilbage i tiden.
Derudover er der også flere tilfælde af muligvis uægte børn i kongefamilien, som mudrer billedet yderligere, siger Jes Fabricius fra Saxo-Instituttet.
Fra Christian 9., konge fra 1863 til 1906, ligger linjen dog fast frem til dronning Margrethe i dag, understreger Jes Fabricius.
- Men det skal understreges, at et dynasti først og fremmest er et juridisk og politisk fænomen. Det er en uudtalt regel, at man kan være i familie med hinanden uden at dele genpulje. Hvis barnet er knæsat, altså anerkendt, af faren, er barnet at betragte som en del af dynastiet, siger Jes Fabricius.
/ritzau/