Anna Raabæk
Opdateret kl. 15:55
Nytårstaler, gallatafler og repræsentationer for Danmark ved et væld af lejligheder.
Fredag den 14. januar markerer, at dronning Margrethe i 50 år har passet sine officielle forpligtelser øverst på tronen.
Og i den anledning ser hun tilbage på tiden som regent og ønsker for sit eftermæle i et interview med ugebladet Søndag.
Det skriver Kongehuset på Instagram.
- Man vil gerne huskes for, at man gjorde sig umage. Det synes jeg, er meget væsentligt. At gøre sig umage er at bruge det, man har i sig. Det er forskelligt, hvad vi hver især har, siger hun i interviewet med ugebladet og fortsætter:
- Men det betyder, at man koncentrerer sig om det, man skal, og at man kommer med, hvad man håber, man har i sig i de enkelte situationer. Det behøver ikke at være i store og skelsættende øjeblikke. Det gælder også i ganske dagligdags ting. Hvis man gør sig umage, hjælper det en hel del, siger 81-årige dronning Margrethe videre til Søndag.
Da dronning Margrethe blev født som prinsesse, var det ikke sikkert, at hun nogensinde skulle være regent. Det krævede nemlig en ændring af tronfølgeloven.
Den kom i 1953, da hun var 13 år gammel.
Hun fortæller i interviewet med ugebladet Søndag, at det havde stor betydning for hende. For nu lå hendes fremtid hundrede procent i Danmark, og det var hun rigtig glad for.
På trods af 50 år på tronen bliver der ikke nogen større markeringer af jubilæet i denne omgang. Kongehuset har valgt at udsætte de store fejringer på grund af coronaepidemien.
De skal efter planen flyttes til sensommeren.
/ritzau/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.