Britiske dronning Elizabeth havde selskab af flere af sine nærmeste familiemedlemmer, da hun søndag tog til nytårsgudstjeneste i Sandringham.
Det skriver People Magazine.
Den 91-årige monark havde følgeskab af blandt andre prins Philip og prinsesse Anne, da turen søndag gik til Church of St. Mary Magdalene forud for begyndelsen på det nye år.
Selv samme kirke gjorde prins Harrys forlovede, Meghan Markle, den kongelige familie følge i, da hun i 2017 for første gang deltog i gudstjenesten juledag med den royale familie.
I år kan dronning Elizabeth følge med fra forreste række, når britiske prins Harry gifter sig med Meghan Markle.
Brylluppet skal finde sted lørdag 19. maj i St. George's Chapel i Windsor Castle, der ligger ved kongeslottet Windsor vest for London.
Windsor Castle har været kongelig residens, siden Henry I brugte det kort efter den normanniske invasion af England i 1066.
Kapellet, som de to skal giftes i, er fra det 15. århundrede, og er mere intimt end Westminster Abbey, hvor prins Harrys storebror, prins William, blev gift med Kate Middleton.
/ritzau/