Tabellen for den bedste engelske fodboldrække var ind til klokken halv fire lørdag eftermiddag ung og uberørt som en vårhare i det tidlige marts.
Men den ivorianske måltyv Didier Drogba brød uskyldigheden i en overraskende spændende sæsonåbning i London.
Nordengelske Hull var på besøg på Stamford Brigde, og først inde i kampens overtid hentede mesterskabsaspiranterne tre point med en 2-1-sejr.
Som så mange gange før var Didier Drogba altafgørende for Chelesea. Efter 37 minutter gjorde han det til 1-1, efter Stephen Hunt havde bragt gæsterne foran ni minutter tidligere.
Længe så det ud til, at kampen ville ende med pointdeling, men så Drogba slog til for anden gang og sikrede dermed Chelsea sejren.
Kun minuttet tidligere kunne Hull-spillerne storærgre sig, da Chelsea-keeper Peter Cech med fingerspidserne vippede en fremragende afslutning over overlæggeren.
Senere i dag gæster Arsenal Everton, og i morgen møder Liverpool Tottenham på White Hart Lane i jomfrurundens nok største opgør.