Et bombeangreb rettet mod en fodboldbane har søndag dræbt ni personer - størstedelen af dem var unge drenge under 16 år.
Udover de ni omkomne, sårede angrebet, som fandt sted i kvarteret Nahrawan i den sydøstlige del af byen, yderligere 25 personer.
Angrebet er blot det seneste i rækken mod irakere, der enten ser fodbold selv eller som ser fodboldkampe fra tribunen eller på fjernsynet.
I den fodboldglade nation følger mange irakere ikke kun deres eget landshold, men ofte også konkurrerende nationers kampe og de store klub-turneringer.
Efter søndagens angreb mod fodboldbanen i Bagdad har mere end 50 mennesker mistet livet i mindst 10 bombeangreb mod fodboldentusiaster. Angrebene har primært ramt selve Bagdad og omkringliggende byer, men det nordlige Irak har også været ramt.
/ritzau/AFP