Virkeligheden overgik nok fantasien, da den 12-årige tyske dreng Ilyas fandt et sværd i skoven.
Det er ikke svært, at forstille sig drengens begejstring over sit fund, men mon ikke han blev noget paf, da det gik op for ham, at at sværdet er fra det 16. århundrede.
??Drengen fandt sværdet i nærheden af byen Ederheim cirka 120 kilometer nordvest for München i Donau-Ries-distriktet.
Det var helt tilfældigt, at sværdet dukkede op i skovbunden - sværdet lå ganske simpelt mellem træerne.
Hans familie underrettede derefter myndighederne, så eksperter kunne identificere våbnet.
Sværdet har været i konservatorernes kyndige hænder og er nu udstillet på bymuseet i den bayerske by Nördlingen, skriver flere tyske medier.
Sværdet kan være brugt i "slaget ved Nördlingen" i 1634, men det kan ikke siges med sikkerhed. Slaget var en af de vigtigste begivenheder i trediveårskrigen.