En ansat på rådhuset i Sønderborg er mandag blevet såret af en borger.
Manden var tidligere blevet bortvist fra rådhuset, fordi han havde opført sig truende overfor de ansatte, oplyser politiet.
Men da han kom tilbage, gik han til angreb på vagtmanden.
Han brugte et knust krus som våben og gav vagtmanden flere snitsår.
Også den voldelige borger, der er 39 år, kom til skade, og begge har været i behandling på sygehuset.
Muligvis vil politiet kræve den 39-årige varetægtsfængslet for volden.
/ritzau/