Den 48-årige mand fra Ølgod, der er sigtet for søndag aften at skyde sin ekskæreste i maven, mens hun lå og sov, kan nu se frem til endnu fire uger bag tremmer.
Det besluttede Retten i Esbjerg i forbindelse med dagens grundlovsforhør af manden, som valgte ikke at kere afgørelsen.
"Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drabsforsøg," fortæller Bent Thuesen, vicepolitiinspektør og efterforskningsleder ved Syd- og Sønderjyllandspoliti, til Newspaq.
I små to døgn nåede manden at være på fri fod, inden han tirsdag aften blev anholdt i den lille by Tistrup få kilometer fra gerningsstedet i ekskærestens lejlighed i Varde.
Det er i samme område, at han smed gerningsvåbenet fra sig.
"I går aftes umiddelbart efter anholdelsen, der påviste han et sted, hvor han havde anbragte det. Det var i noget buskads i lokalområdet derude, hvor vi anholdt han," siger vicepolitiinspektøren.
Da sagen foregår for lukkede døre kan Bent Thuesen ikke berette om den sigtede forklaring, eller om han erkender sig skyldig eller ikke skyldig.
Ekskæresten var i livsfare efter nedskydningen søndag, men er efter en operation tirsdag eftermiddag erklæret udenfor livsfare.
Hun har to børn, der begge var til stede i lejligheden, da hun blev skudt i maven.