Venstres budskab i valgkampen om, at arbejdsløse skal have større økonomisk gevinst for at de vil tage et arbejde, er ude af trit med virkeligheden.
Det mener Robert Nielsen, der for nogle år siden blev landskendt som 'Dovne Robert', da han som kontanthjælpsmodtager nægtede at tage ethvert job.
Det var nemlig ikke en manglende økonomisk gulerod, der fik ham til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. Det handlede om velbefindende, fortæller han.
- Da jeg dengang sagde, at jeg ikke ville tage et skodjob, handlede det jo ikke om penge, men arbejdsforhold, siger Robert Nielsen, der i dag arbejder som selvstændig gulvsliber.
Han mener, at der i valgkampen er en forfejlet opfattelse af arbejdsløses incitamenter til at tage et arbejde.
Panorama-eksempel findes ikke
- Der er så mange andre ting end lønnen, der spiller ind. Det handler om at have en sikkerhed i jobbet, og at man ikke har en knude i maven, når man skal på arbejde. Det er meget vigtigere for de fleste mennesker, end om man tjener 2.000 kroner mere eller mindre om måneden, siger Robert Nielsen og tilføjer:
- Denne liberale strategi, der handler om, at de fattige skal have det dårligere, har jo intet med folks virkelighed at gøre.
Robert Nielsen mener, at eksemplet med Panorama-direktøren, der i starten af valgkampen påstod, at en tidligere medarbejder hellere ville være på kontanthjælp end at arbejde, illustrerer, at Venstre og Lars Løkke Rasmussen tager fejl:
- Samtlige journalister og borgerlige politikere ville jo elske at finde et menneske, der sagde sit arbejde op for at gå på kontanthjælp, fordi det skulle være mere lukrativt. Men det findes jo ikke, siger Robert Nielsen.
Havde en knude i maven
- Det er jo latterligt at sige, at folk på kontanthjælp ikke vil have et arbejde, fordi det er fedt at være på kontanthjælp. Især når man ikke kan finde nogen, der er villig til at sige deres job op for at gå på jontanthjælp, fastslår Robert Nielsen.
For nogle år tilbage sagde han selv jobbet som vicevært op for at gå på kontanthjælp. Men det handlede ikke om penge, fortæller Robert Nielsen:
- Jeg arbejdede som vicevært til 22.500 kroner før skat, men jeg havde en knude i maven hver morgen, når jeg skulle på arbejde. Derfor var jeg nødt til at sige jobbet op, fortæller han.
- Det handler om, at man skal føle sig værdsat, når man går på arbejde. Man har brug for et klap på skulderen og at have det godt med kollegaerne. Det betyder meget mere, end hvad man tjener, fastslår Robert Nielsen.
Stemmer på Alternativet
Når valgkampen bliver afgjort på torsdag, er der for Robert Nielsen ikke den store forskel på, om det bliver en rød eller blå valgsejr.
- For mig er det hip som hap, hvem der vinder. Jeg plejer at støtte op om en rød blok, men som det ser ud nu, er der ikke den store forskel på Socialdemokratiet og Venstre, fortæller Robert Nielsen.
Han synes, den nuværende røde regering er blevet meget skrappere overfor flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, end hvad godt er.
Dog har Robert Nielsen som fast princip, at man altid skal stemme til folketingsvalg. Og denne gang er det det nye parti Alternativet, der får Robert Nielsens stemme.
- Jeg er ikke enig i al deres politik, men jeg synes, de kommer med et andet bud på, hvordan man kan have en politisk kultur. De snakker til hinanden og til andre på en anden måde end de politikere, vi har idag. I Alternativet har de almindelig dialog med folk og ikke strategiske angreb. Og det har folk brug for, mener Robert Nielsen.