Da Lors Doukaiev fremstillede sin bomben i København, havde han været ude i byens gader for at købe ind.
Politiets teknikerne har nu fastslået, at der er tale om en bombe af meget lavteknologisk art.
Bomben var fremstillet af sprængstoffet TATP, også kaldet "satans mor". Det fortæller politiet.
"Årsagen til, at vi kan fastslå det, er noget afsmitning på en handske, han havde på, mens han har fremstillet bomben," forklarede Svend Foldager, politiinspektør ved Københavns Politi, på et pressemøde.
Men for at forstærke bombens virkning, var den forret med små metalkugler, der skulle forårsage yderligere skade, når bomben gik af.
Hos politiet hersker der tvivl om, hvorvidt tjetjeneren også har været ude at købe brintoverilte og acetone, eller om han havde fremstillet TATP'en, før han ankom til Danmark.
Politiet er dog sikker på, at der kun er tale om en enkelt bombe. De vil nu foretage prøvesprængningerne for at finde den præcise mængde TATP, og hvor stor en skade, den ville have gjort.
"Vi er ret sikre på, at bomben ville have en sprængtkraft som en håndgranat, og vores formodning i øjeblikket, er, at en del mennesker ville komme til skade," fortalte Svend Foldager.
Det var formodentligt Jyllands-Posten, der var målet for den allerede færdigfremstillede brevbombe, som gik i luften på toilettet. Politiet vil ikke oplyse baggrunden for den begrundede formodning.
"Vi anser det som sandsynligt, at Jyllands-Posten i Århus var målet. Jeg vil ikke komme ind på præcist, hvad det er i vores sag, der gør det. Vi føler os rimeligt sikre," sagde Svend Foldager.
Politiet ændrer ikke sigtelsen til terrorforsøg trods de nye beviser. Lors Doukaiev er stadig ikke blevet afhørt.