Danmark har onsdag tabt en sag ved EU-Domstolen.
Danmark har handlet i strid med en gammel EU-aftale med Tyrkiet, når det har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til, at de havde større tilknytning til hjemlandet.
Sagen har haft stor bevågenhed politisk, fordi den potentielt kan få betydning for en lang række sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføringer.
Det er Østre Landsret, der i en konkret sag om et tyrkisk ægtepar har spurgt domstolen om hjælp til at tolke EU's lovgivning på området.
Manden ville have sin kone til Danmark, men parret blev i 2010 nægtet familiesammenføring, og siden er sagen røget videre i retssystemet.
Afvisningen blev givet med henvisning til det dengang gældende tilknytningskrav. Det sagde, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at blive sammenført.
Men en gammel aftale fra 1963 mellem EU og Tyrkiet har spillet ind. Aftalen går på, at tyrkere kan få lov til at blive familiesammenført med tyrkere, der har job og lovligt ophold i et EU-land.
I 1980 blev der tilføjet en klausul til den aftale. Den betød, at der ikke måtte indføres nye regler, der begrænser tyrkeres muligheder.
Og EU-Domstolen vurderer, at det danske tilknytningskrav, der er kommet i starten af 00'erne, er i strid med den klausul.
Danmark har på sin side argumenteret for, at tilknytningskravet har været nødvendigt for at nå et mål om at sikre en vellykket integration, og at det gav mulighed for en effektiv styring af migrationsstrømmene.
Reglen har ifølge Danmark gjort det muligt at give ophold til de tyrkere, hvor der er størst chance for integration.
Men domstolen mener, at kravet ikke er egnet til at sikre det mål. Domstolen vurderer, at tilknytningen til andre lande ikke spiller nogen stor rolle, i forhold til om man kan blive godt integreret.
Domstolen vurderer desuden, at de danske myndigheders vurderinger af, hvor udlændinge har haft størst tilknytning, har hvilet på "diffuse" og "upræcise" kriterier.
Det har betydet, at praksis har været forskelligartet og uforudsigelig. Det har været i strid med principperne om retssikkerhed, lyder det.
Det danske tilknytningskrav blev sløjfet i 2018. Det blev erstattet af seks andre krav, man skal opfylde for at få familiesammenføring.
Det gælder sprogkundskaber, uddannelsesniveau og erfaring på arbejdsmarkedet for både den herboende og den, som ansøger om at komme til Danmark.
/ritzau/