En sag om påvirkning af politividner i en stor straffesag om hashhandel bør føre til selvransagelse.
Både domstole, anklagemyndigheden og politiet bør lære af affæren. I stedet for at den blot ender med, at der måske peges fingre ad en eller to anklagere.
Det mener en specialist i afhøringer, psykolog Kristina Kepinska Jakobsen. Hun forsker i afhøringer og var i otte år ansat i Rigspolitiet. Nu er hun lektor ved Politihøjskolen i Norge.
- Man bør efter min mening undersøge, om der er tegn på systemfejl, og det bør ske på alle niveauer. Det er jo ikke sikkert, at der er tale om en helt speciel og særegen sag. Det kan man ikke vide, før man får det undersøgt, siger Kristina Kepinska Jakobsen.
Hun reagerer på afsløringerne af, hvad der foregik i kulissen i et stort sagskompleks om hashhandel i Pusher Street i København.
To anklagere sigtes for at have givet ulovlige instrukser til tre politiagenter om, hvad de skulle forklare i retten. "De gode svar" lød den enes overskrift på en mail. "Udpeg S. (ham med hunden i Pusher Street)", skrev hun blandt andet.
Den meget tætte kontakt mellem anklager og vidner blev for nylig belyst af DR i programmet "De Perfekte Vidner". På "P1 Morgen" har dommernes formand, Mikael Sjöberg, ikke ønsket at kommentere skandalen.
Men han har sagt, dommerne generelt tillægger politividner stor vægt, fordi de ifølge formanden er "uhildede og upartiske".
- Det er lidt naivt, siger Kristina Kepinska Jakobsen.
- Ifølge loven skal politiet være uhildede og upartiske. Men det er jo ikke ensbetydende med, at de altid er det, siger hun.
- Nogle gange kan man få fornemmelsen af, at dommere blander troværdighed og pålidelighed sammen. Selv om et vidne fremtræder troværdigt, er det ikke sikkert, at det faktisk er mere pålideligt end andre, siger Kristina Kepinska Jakobsen.
Såvel anklagere som politifolk er forpligtet til at være objektive. Samtidig skal anklageren i retten løfte det, der kaldes bevisbyrden.
- Det er psykologisk set meget krævende. Selv om vi ønsker at være objektive, har vi som mennesker en iboende trang til at bekræfte vore hypoteser og antagelser, siger Kristina Kepinska Jakobsen.
I Danmark arbejder politifolk og anklagere meget tæt sammen.
- Sagen bør føre til en genovervejning af, om vi skal beholde det system, vi har. Og hvis vi skal - hvordan sikrer man så, at dette ikke sker igen, spørger hun.
Advokat Birgitte Eiriksson fra tænketanken Justitia har foreslået nye regler. Anklagere, der under en efterforskning har arbejdet tæt sammen med politifolk, som senere skal vidne, skal ikke bagefter føre sagen i retten. Nye og andre øjne kan sikre objektiviteten, mener hun.
Om kort tid afgør Statsadvokaten i Viborg, om de to anklagere selv skal stilles for retten.
/ritzau/