Det står ikke klart, hvilke beføjelser soldaterne, der er indsat til at bevogte synagogen i Krystalgade i København, har.
Det siger en af landets førende eksperter i politiret, Ib Lennart Henricson, der er ekstern lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og har skrevet den kommenterede udgave af Politiloven, til Information:
- Der er ikke hjemmel til, at soldaterne for eksempel beder om dit navn og din adresse. Når de optræder som politi, skal de have delegeret den myndighedsudøvelse, som politiet har, siger han.
De kan ikke foretage anholdelser eller en visitation, mener han. De kan faktisk ingenting uden at risikere at havne i retten for et ulovligt tvangsindgreb.
- Hvis ikke den hjemmel er der, er han bare en almindelig borger, siger Ib Lennart Henricson.
Hvad militæret egentlig må under udførelse af politiopgaver, kan kun klargøres med hjemmel i Politiloven, mener han.
I et svar til Information henviser Justitsministeriet til forsvarsloven, hvoraf det af forarbejderne fremgår, at Forsvaret "permanent eller lejlighedsvist" kan bistå politiet med at løse opgaver.
Justitsministeriet skriver, at det skal ske under politiets ledelse, og at det er politiet, der er ansvarlig for opgavens løsning "i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets virksomhed".
Ministeriet henviser til Rigspolitiet, som har lavet en instruks til Forsvaret.
- Det kan ikke løses administrativt. Det skal op på lovplan. Hjemlen er ikke god nok i forsvarsloven, siger Ib Lennart Henricson.
Professor Henrik Stevnsborg underviser i politiret og retshistorie og forsker i samspillet mellem politi og forsvar på Københavns Universitet.
- Politiloven kom blandt andet til verden, fordi borgerne skulle kunne vide, hvad må politiet, og hvad må politiet ikke uden for strafferetsplejen, siger han.
- Det er det samme her: Borgerne skal kunne vide, hvad deres stilling er. Hvad sker der, hvis du ikke vil opgive navn, fødselsdato og bopæl? Skyder han dig så? Det gør han jo nok ikke.
Hærens Konstabel og Korporalforening beklager, at regelgrundlaget ikke er på plads allerede før indsættelsen.
- De militære love og regler er jo ikke skabt til at løse skarpe opgaver i København. Det har simpelthen ikke været muligt at få alt det her på plads før indsættelsen, siger formand Flemming Vinther.
- Det havde ellers i den grad været at foretrække. Men når først politikerne trykker på knappen, forventer de jo, at hele verden står klar. Det er vi ikke altid helt.
/ritzau/