Dagen i dag har været ventet længe. Ikke mindst i taxiselskaberne, blandt taxiførerne og i fagbevægelsen.
I dag falder der nemlig dom over de seks chauffører, som er tiltalt for at udføre ulovlig taxikørsel for den amerikanske tjeneste Uber.
Sagen var først gang for retten til den 26. april. Af forskellige årsager trak den dog ud og kunne først fortsætte 17. juni. Her sluttede dommer Grethe Jørgensen med at oplyse, at den endelige dom først ville være klar den 8. juli, hvor der dog ikke ville være et retsmøde.
Vi opridser de vigtigste aspekter i sagen her:
Hvad er de tiltalt for?
De seks er alle tiltalt for de samme fire forhold. Det hele står og falder dog med det første punkt, som handler om, at de ifølge anklageren har kørt taxikørsel uden de nødvendige tilladelser. Fordi man fra anklagemyndighedens side mener, der er tale om taxikørsel, er de også sigtet for tre andre forhold. Det handler om, at de ikke har haft førerkort til taxikørsel, ikke har haft kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og ikke har kørt i en bil, der var godkendt til taxikørsel. En chauffør er desuden tiltalt for at have kørt med et barn, der ikke var spændt fast efter foreskrifterne. Det koster 2.000 kroner oveni.
Men er det da ikke samkørsel?
Uber hævder selv, at der med selskabets mest kendte produkt UberPOP er tale om samkørsel, altså en ordning, hvor passagerer og fører skal samme vej og deles om udgifterne. Det samme hævdede flere af chaufførerne, da afgav forklaring i retten. Som loven er nu, må man nemlig gerne tage penge for samkørsel. Men man må kun få en godtgørelse for de "direkte forbundne udgifter" med turen. Det tæller blandt andet olie og benzin.
Under retssagen fremlagde Københavns Politis anklager Elisabeth Boserup blandt andet Ubers minut- og kilometertakster for kørsel. De oversteg langt de "direkte forbundne udgifter", mente anklageren.
Anklageren fremhævede også den såkaldte "surge pris", som Uber benytter sig af. Det er et særligt tiltag, hvor Uber hæver priserne i et bestemt område, når antallet af Uber-biler ikke matcher efterspørgslen. På den måde kommer der nemlig flere chauffører på gaden, fordi der er flere penge at tjene. Det hænger dog dårligt sammen med, at man ved samkørsel kun må få godtgjort de direkte forbunde udgifter, for alt andet lige er omkostningerne ved køre fra A til B jo ikke afhængig af, hvor mange Uber-chauffører, der er på gaden.
Hvordan reagerer Uber?
Det ved kun Uber selv. Bliver chaufførerne frikendt, vil Uber formentlig fortsætte som hidtil, mens stadig flere kunder vil strømme til tjenesten. Det er dog uklart, hvordan Uber vil reagere, hvis de seks chauffør bliver kendt skyldige. I Sverige valgte Uber at lukke ned for tjenesten, efter at 30 chauffører var kendt skyldige i at køre pirattaxi. Uber kan måske vælge at gøre det samme her.
Det er dog også vigtigt at påpege, at sagen i dag ikke er mod selve virksomheden Uber. Den handler altså ikke direkte om at afklare, om Uber gør noget ulovligt, men hvorvidt de enkelte chauffører har brudt loven. Uber BV, som er et hollandsk selskab, er i en anden sag sigtet for at medvirke til ulovlig taxikørsel, men den sag ligger indtil videre stille.
Under alle omstændigheder tyder intet dog på, at Uber vil stoppe med at være til stede i Danmark i en aller anden form. Som Avisen.dk kunne fortælle onsdag, er Uber nemlig i gang med at lancere tjenesten UberEATS i København. Her vil københavnere kunne bestille mad fra lokale restauranter, som derefter bliver leveret af en Uber-chauffør. I tre storbyer i USA har Uber også lanceret tjenesten UberRUSH, som en tjeneste, hvor Uber-chauffører kan levere pakker for virksomheder. På den måde kan kunderne for eksempel bestille en vare på en webshop og få den leveret lynhurtigt ved hjælp af Uber. Den tjeneste kan måske også være interessant i Danmark, hvor webhandlen er enormt udbredt.
Hvad laver politikerne?
Lige nu forhandles der om en ny taxilov. Forhandlingerne har været længe undervejs, blandt andet fordi man ikke har ønsket at vedtage ny lov, før der var faldet dom i de seks sager. Samtidig er taxiloven en kompliceret størrelse, fordi der er enormt mange hensyn, der skal balanceres, og fordi den nuværende lovgivning er meget kompleks og omfattende. På den ene side vil man gerne sikre, at det er billigt for forbrugerne at komme rundt, men på den anden side ønsker mange også, at det ikke bliver så billigt, at det ikke kan løbe rundt for vognmændene, så man pludselig slet ikke kan få en taxa. Derudover er der hensyn til forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, miljø, uddannelseskrav og meget andet. En anden udfordring er, at den samme taxilov skal kunne håndtere taxierne i vidt forskellige landsdele. Der er med andre ord meget forskellige forhold på taxiområdet, alt efter om man er i København, i Thy, på Bornholm eller i Næstved.