I denne uge anden- og tredjebehandles regeringens omdiskuterede forslag til en ny reform af kontanthjælpssystemet.
Hos Danske Døves Landsforbund vil man følge godt med i, hvad politikerne beslutter. Foreningen mener nemlig, at arbejdsløse døve rammes urimeligt hårdt.
- Vi er virkelig bekymret for det her, siger sekretariatschef Per Fruerled til Avisen.dk.
Særligt to elementer vil ramme de døve hårdt, lyder det. Det gælder lovforslagets intentioner om at begrænse, hvor meget støtte kontanthjælpsmodtagere kan få til eksempelvis til husleje. Og det gælder den såkaldte 225-timers-regel, der stiller krav om 225 timers arbejde det seneste år for at fastholde retten til fuld kontanthjælp.
Argumentet bag lovforslaget er, at den økonomiske pisk skal få flere til at tage et arbejde. Men det holder bare ikke, når det kommer til døve, lyder det fra Danske Døves Landsforbund.
- Udfordringen er, at der ikke er det arbejde, som man mener, at folk kan få, siger Per Fruerled.
Sekretariatschefen henviser til, at blot 38 procent af de døve er i beskæftigelse. Og det er ikke fordi, at flere ikke vil, mener han. Det bunder derimod i fordomme mod døve på det danske arbejdsmarked.
Og det kan der være noget om. En rapport fra januar fra Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd viser blandt andet, at 66 procent af danskerne finder det mindre sandsynligt, at de ville kalde en døv til samtale, hvis de sad i et ansættelsesråd.
I samme undersøgelse svarede et repræsentativt udsnit af danskere også på, om de mente, en person med samme uddannelsesniveau som dem kunne overtage deres job, hvis vedkommende sad i kørestol, havde ADHD eller var døv - og personen først fik den rette oplæring. Døve fik det største 'nej' - 60 procent mener ikke, en døv kan overtage deres job.
- Man prøver at piske nogle mennesker, som ikke er herrer over, hvad resten af verden synes om dem, siger Per Fruerled.
Kontanthjælpsloftet er et gok i nødden
Derfor rammes de døve også ekstra hårdt af 225-timers-reglen, mener Per Fruerled.
- Døve vil rigtig gerne arbejde. Der er ingen døve, der har lyst til bare at sidde derhjemme, så hvis der var job til dem, er jeg 100 procent sikker på, at de ville stille sig i kø, men fordommene gør, at de slet ikke når inden for døren, forklarer han.
Samtidig har mange døve også fundet deres ægtefæller i det døve miljø. Derfor risikerer de også at blive ramt af reglen om, at den ene kontanthjælp ryger, hvis de ikke har 225 timers arbejde inden for et år.
Og det er slet ikke rimeligt, at de døve bliver så hårdt ramt af de nye regler, mener den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.
- De får nu at vide, at kommer I ikke i arbejde, så får I et gok i nødden med kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Men det er jo svært for dem at tage et arbejde, når der ikke er noget, og det er selvom de gerne vil og er jobparate, siger han.
Derfor har Socialdemokratiet stillet et ændringsforslag om, at dem der har et fysisk handicap, men er jobparate, bliver undtaget for 225-timers-reglen. Det gælder ikke bare døve, men også andre grupper af handicappede. Men Leif Lahn Jensen er dog sikker på, at det kun er de røde partier, der vil stemme for forslaget, mens Venstre og Dansk Folkeparti vil stemme imod. Og det forstår han ikke.
- Det er fuldstændig uhørt, at DF vil gå med til det her, når de kalder sig de svages parti, siger Leif Lahn Jensen.
"Vi har fundet den rette balance"
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har i februar svaret på et spørgsmål om de døves forhold, stillet i Beskæftigelsesudvalget af Leif Lahn Jensen.
Her understreger ministeren, at personer med et handicap som eksempelvis døve er en stor ressource for det danske samfund, der derfor skal blive bedre til at få dem ind på arbejdsmarkedet.
"Når regeringen har lagt op til at indføre et kontanthjælpsloft og en 225 timers regel, er det for at sikre, at flere bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at vi har fundet den rette balance mellem at stille krav om rådighed for personer i kontanthjælpssystemet og at undtage de personer, som ikke kan opfylde dette krav," skriver Neergaard i sit svar.
Han henviser samtidig til, at det er kommunerne, der skal være særligt opmærksomme på at hjælpe de berørte kontanthjælpsmodtagere i job ved eksempelvis at sikre de rette hjælpemidler.
- Fra en medicinsk vinkel er det personens hørekurve, der afgør, om man er døv, hørehæmmet eller normalthørende. Et høretab mellem 70 og 100 dB bliver betegnet som "døv"
- Generelt siger man, at en promille af et lands befolkning er døve
- For hvert sprog findes der også et tegnsprog - tegnsprog er altså ikke internationalt
- Hvert år i Danmark fødes cirka 65 børn med et så stort et høretab, at de kan kaldes døve
- Årsager til døvhed er ofte arvelige faktorer eller sygdomme
Kilde: Danske Døves Landsforbund
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.