En 49-årig mand er blevet fundet skyldig i drabet på sin ekskones nye kæreste.
Hele episoden udspillede sig sidste år i slutningen af august, da den nu dømte mand troppede op hos sin ekskæreste i Vanløse.
Her skød den 49-årige mand sin ekskones nye kæreste med en pistol.
Ifølge anklageskriftet truede eksmanden også sin tidligere kone med, at han ville dræbe hende. Men de trusler blev den 49-årige ikke dømt for.
Det oplyser Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg.
Hvad straffen kommer til at lyde på, bliver først afgjort senere i dag, når proceduren er færdig.