Kaptajnen på den forliste luksusliner Costa Concordia, der fredag næsten sank efter at have ramt en række sten ved den italienske kyst, fulgte ikke en autoriseret rute.
Det indrømmer selskabet bag skibet, Costa Cruises CEO, og kalder det en menneskelig fejl.
Det skriver USA Today.
Samtidig søger redningsarbejdere ved forliset efter 16 personer, der stadig er savnet.
Redningsarbejdet på det store skib, der er kæntret ud for den italienske ø, Giglio blev ellers indstillet, fordi skibet pludselig bevægede sig, men nu er der igen håb for de mange savnet.
Seks er efter forliset fundet døde.
Kaptajnen blev i går anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.
Direktøren for selskabet bag skibet forklarer, at kaptajnen, der havde arbejdet for virksomheden i ti år, angiveligt ville vise det mægtige skib til et havneområde i en lille by, og derfor ændrede skibets kurs.
"Han besluttede sig for at ændre skibets kurs, så det kunne komme tættere på øen og passere en lille by, der er på øen," forklarede direktør Pier Luigi Foschi i følge USA Today.
Der var 4200 mennesker ombord på skibet.